Østjyllands Politi efterlyser 66-årige Kaj

Østjyllands Politi leder efter den 66-årige Kaj Jeppesen, der gik fra sit hjem mandag formiddag og ikke har kontaktet sin familie siden. Hans familie er derfor bekymret for ham.

(Privatfoto)

Kaj Jeppesen forlod sit hjem i Tranbjerg mandag omkring kl. 10.00.  Han har epilepsi og kan til tider virke lidt diffus.

Han beskrives som A: mand, 178 cm høj, alm. af bygning, kort, gråt hår, iført sort 3/4 lang dunjakke, mørke bukser og lyse/blå kondisko

Hvis du ser Kaj, bedes du ringe til politiet på 114.