Politiet inddrog 80-årig mands kørekort på stedet

HOLBÆK: En mand kørte særdeles usikkert, og naturlig nok blev han mistænkt for at være beruset, hvorefter et par medtrafikanter greb ind.

Nej, kørekortet og personen er selvfølgelig ikke ægte, kære læsere……(Modelfoto: Rigspolitiet)

Onsdag formiddag kl. 10.40 kørte en mand fra Nykøbing Sjælland i bil på Holbæk Motorvejen og senere ad motortrafikvejen på Rute 21, og det foregik ikke specielt sikkert.

Bilen blev ført meget usikkert, til tider med høj fart og så med lav fart, ligesom autoværnet blev påkørt et par gange. Det lykkedes for to handlekraftige bilister at standse den usikre kørsel, og her viste bilisten bag den usikre kørsel sig at være en 80-årig mand.

Han var ikke påvirket af noget, men han virkede alderssvækket og muligt dement på politifolkene, der herefter kørte manden hjem og desuden også foretog inddragelse af mandens kørekort.