15-årig forsøgte at køre fra politiet på knallert

EBELTOFT: En 15-årig dreng på knallert forsøgte onsdag kl. 17.20 at køre fra en patruljevogn, der ville have ham til at stoppe på Vibæk Strandvej.

(Arkivfoto: Allan Andersen)

Betjentene havde set, at han kørte uden nummerplade, og at det så ud som om, at knallerten kunne køre noget hurtigere, end den måtte. Men i stedet for at standse, gav den 15-årige prøver på knallertens fart og forsøgte at stikke af.

Jagten blev dog kort, da den 15-årige i krydset Vibæklund/Grævlingevej skred ud og væltede.

Her kunne betjentene tage fat i drengen, der indrømmede, at han havde tunet sin knallert. Udover sigtelsen for ”konstruktiv ændring af knallert”, blev den 15-årige også sigtet for at køre uden nummerplade og for at forsøge at flygte fra politiet.

Desuden fik hans far også et opkald og blev orienteret om situationen.