27-årig varetægtsfængslet i sag om masseslagsmål

Østjyllands Politi fremstiller i dag kl. 14.00 i Retten i Aarhus en 27-årig mand fra Aarhus V i grundlovsforhør – sigtet for grov vold, bevidst påkørsel og ulovlig våbenbesiddelse.

Det er politiets mistanke, at den 27-årige var en del af det opgør, der fandt sted i nat på Dortesvej i Brabrand. De øvrige personer, der blev anholdt i sagen, er alle blev løsladt efter endt afhøring. De er dog fortsat sigtede.

Østjyllands Politi efterforsker fortsat sagen, heriblandt motiv og eventuelle yderligere gerningsmænd, men da der var lukkede døre under fremstillingen kan Østjyllands Politi ikke oplyse yderligere om sagen.

Den 27-årige blev varetægtsfængslet i 14 dage. Han nægter sig skyldig og kærede kendelsen.