31-årig mand skudt ned udenfor Netto

TAASTRUP: En 31-årig mand blev søndag aften ramt af skud på Høje Taastrup Vej, han var i løbet af natten i livsfare men skulle mandag være udenfor livsfare.

 

Ifølge Københavns Vestegns Politi blev den 31-årige mand ramt i balden og skulderen, udenfor Netto hvor flere kugler røg gennem ruderne til butikken.

Ingen personer i butikken blev ramt under skyderiet.

Københavns Vestegns Politi leder efter en sølv-grå Ford Mondeo, som gerningsmændene skal være flygtet i.

Baggrunden for skyderiet er endnu ukendt.