Fodgænger alvorligt kvæstet i trafikulykke

SILKEBORG: Fredag aften er der sket en alvorlig trafikulykke på Viborgvej, ifølge kilder på stedet skal der være tale om påkørsel af en fodgænger hvorefter bilisten stak af fra stedet.

(Arkivfoto: Allan Andersen)

– Der er en person, der er alvorligt tilskadekommen, oplyste vagtchefen for Midt- og Vestjyllands Politi til BT.

Kort efter ulykken, som skete omkring kl. 21.20 efterlyste politiet en ældre Peugeot 106 med store skader idet denne var flygtet fra stedet efter kollisionen.

Det varede dog knap 20 minutter så havde politiet fået tip fra offentligheden om hvor bilen var, og sikret den på stedet. Hundepatruljer leder nu efter bilens fører som formentlig er flygtet fra stedet til fods.