Hurtig tyv brækkede kasseapparat op

SLAGELSE: Et supermarked i Stenstuegade i Slagelse var onsdag aften ude for et frækt tyveri af en særdeles hurtigt tyveknægt.

(Arkivfoto: Allan Andersen)

Politiet fik onsdag aften klokken 19.41 en anmeldelse om, at en ukendt gerningsmand i et ubevogtet øjeblik, hvor der ikke lige var en medarbejder til stede, havde brækket et kasseapparat op og stjålet et kontant beløb.

Tyven løb herefter ud på gaden, hvor han forsvandt på en lys damecykel mod Herrestrædet.

Tyven beskrives som: Ca. 175 cm høj, almindelig af bygning, mørk i huden. Han havde en grå hættetrøje og sorte bukser med reflekser ved anklerne, sorte sko, grå handsker og en sort maskering.

Politiet hører gerne fra evt. vidner, der har oplysninger til sagen.