Mand dræbt: Bil ramte træ og brød i brand

HØVE: Fredag aften ved 20-tiden skete et uheld på en skovvej ved Høve Stræde, hvor en mand lå død i den udbrændte bil.

(Arkivfoto: Allan Andersen)

 

Bilen kort forinden kørt ind i et træ og var herefter brudt i brand med det samme.

Ambulance, politi og brandvæsen kom til stedet, hvor brandfolkene hurtigt fik slukket ilden, inde i bilen lå der liget af en person, der var omkommet som følge af uheldet.

Det formodes, at den afdøde er bilens ejer, en 62-årig mand fra Vig.

Midt- og Vestsjællands Politi anser uheldet som en meget trist hændelse, og har ikke mistanke om, at der ligger en forbrydelse bag dødsfaldet.

Sagen undersøges nu nærmere med ligsyn, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

De pårørende er underrettet.