Mand dræbt på stedet: Smuttede under togbommene

HOLSTREBRO: Af uforklarlige grunde valgte en mand onsdag morgen kort før kl. 07.00 at krydse en jernbaneoverskæring i Holstebro, mens bommene var nede. Det kostede ham livet, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi til Ritzau.

Billedet er ikke af det aktuelle tog, men fra arkiv. (Arkivfoto: Allan Andersen)

Ulykken skete i jernbaneoverskæringen ved Hjalmar Sørensens Vej, ikke langt fra Holstebro Station, for øjnene af flere vidner.

Vidnerne har til Midt- og Vestjyllands Politi for klaret at den dræbte mand ignorerer den sænkede togbom, og bukker sig ned under den for at smutte over skinnerne – men han nåede ikke over i tide.

Ifølge Midt- og Vestjyllands Politi ser togets fører manden gå ud på skinnerne, og når at trække i togets horn. Manden bliver alligevel påkørt og afgår ved døden.

Dødsulykken betød at togdriften var indstillet, mens politi og redning arbejdede på ulykkesstedet, der kunne dog åbnes igen for trafikken kort efter kl. 08.00