Mor dømt for billeder af blotter

Østre Landsret afsagde mandag dom i en straffesag om videregivelse af personfølsomme oplysninger på Facebook, efter en kvinde via facebook bragte foto af en mand som havde blottet sig overfor hendes datter.

(Modelfoto: Pixabay)

Sagens omdrejningspunkt er en overvågningsvideo taget uden for en dagligvareforretning. På overvågningsvideoen ses en mand, der blotter sig for to 10-årige piger. Da moderen til den ene af de to piger bliver bekendt med, hvad pigerne har været udsat for, bliver forholdet straks anmeldt til politiet.

Moderen bliver kort tid derefter bekendt med overvågningsvideoen, som hun gennemser og tager billeder af. Moderen gør endvidere politiet opmærksom på overvågningsvideoen.

Moderen lægger herefter et opslag på sin åbne Facebookprofil, i opslaget skriver moderen bl.a., at pigernes forældre har billeder, der klart og tydeligt viser, hvem gerningsmanden er, og at disse billeder vil blive frigivet, hvis gerningsmanden ikke er pågrebet inden 24 timer. To timer senere vælger moderen at offentliggøre sine billeder af blotteren på sin åbne Facebookprofil.

Moderen bliver i første omgang tiltalt for som såkaldt dataansvarlig at have overtrådt persondataloven, men bliver frikendt, fordi dagligvareforretningen og ikke moderen er dataansvarlig. Derefter bliver moderen under en ny retssag tiltalt for uden samtykke at have videregivet personfølsomme oplysninger i form af billederne af gerningsmanden.

Første hovedspørgsmål i sagen var derfor, om moderen kunne tiltales igen, når hun var blevet frikendt i den første sag. Det nåede landsretten frem til, at hun godt kunne. Dette skyldtes, at der ikke havde været nogen realitetsbehandling af skyldsspørgsmålet i den første sag, hvor der alene blev taget stilling til, om moderen var dataansvarlig eller ej.

Landsretten fandt, at moderen havde videregivet personfølsomme oplysninger om strafbare forhold, og at moderen derfor som udgangspunkt var skyldig i overtrædelse af persondataloven.

Det andet hovedspørgsmål var herefter, om hensynet til offentlige og private interesser, herunder hensynet til andre børn, som gerningsmanden på fri fod muligvis også ville blotte sig for, klart oversteg hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse af de personfølsomme oplysninger, således at moderen alligevel ikke skulle straffes for at have offentliggjort billederne fra overvågningsvideoen.

Det fandt landsretten frem til ikke var tilfældet. Landsretten lagde herved navnlig vægt på, at forholdet var anmeldt til politiet, der samme dag som offentliggørelsen af billederne på Facebook sikrede sig overvågningsvideoen og på grundlag heraf kunne identificere gerningsmanden.

Moderen blev derfor idømt en bøde på 5.000 kr, landsrettens dom var en stadfæstelse af byrettens dom.