Skummel bil luskede rundt i villakvarter

SVINNINGE: Torsdag formiddag kl. 11.51 fik politiet henvendelser fra borgere i Svinninge-området, som undrede sig over en sort bil med udenlandske nummerplader, som kørte rundt i området og standsede mange steder.

(Modelfoto: AK)

Dette gjorde borgerne utrygge, ligesom der på de sociale medier blev skrevet som samme køretøj og fremgangsmåde, fordi borgerne var bange for, at personerne i bilen rekognoscerede forud for et eventuelt indbrud.

Politiet kørte rundt i området og fik til sidst på Aggervoldvej kontakt til bilen, der ganske rigtigt havde et sæt rumænske nummerplader. I bilen befandt sig en 46-årig mand med rumænsk oprindelse, men bosiddende i Danmark.

Det viste sig at manden ganske lovformligt og legalt uddelte aviser for et lokalt dagblad og foreviste papirer fra SKAT vedr. sin arbejdsmæssige tilknytning til Danmark. Politiet gjorde således ikke yderligere i anledning af anmeldelsen.