Stjal hardballgevær fra butiksudstilling

HILLERØD: En 33-årig mand fra København blev tirsdag eftermiddag sigtet for butikstyveri og overtrædelse af våbenloven.

(Modelfoto: Allan Andersen)

Sigtelsen for butikstyveri fik han, fordi han angiveligt havde stjålet et hardballgevær fra en butiksudstilling.

En patrulje fik fat i kraven på den 33-årige mand, og under visitation af den mistænkte butikstyv dukkede der også to ulovlige knive op – det udløste to sigtelser om overtrædelse af våbenloven som bonus.