To anholdt efter trusler mod hospitalspersonale

KØBENHAVN: Politiet rykkede lørdag morgen kl. 05.20 ud til Frederiksberg hospitals psykiatriske afdeling, hvor to mænd optrådte særdeles truende overfor personalet.

(Arkivfoto: Allan Andersen)

Patruljerne fra Københavns Politi antraf to mænd, på henholdsvis 37 og 34 år, som blev anholdt og de vil i løbet af lørdag blive fremstillet i et grundlovsforhør.

En af de to anholdte mænd er kendt på stedet, idet han er tidligere patient.

– Der foregår altid ting og sager på en psykiatrisk afdeling. Men det her er i en sådan grad, at politiet er blevet involveret. Det er meget voldsomt, siger Youssef Lharraki, der er central efterforskningsleder ved Københavns Politi, til Ekstra Bladet.

Politiet vil ikke udelukke at der muligvis vil blive rejst yderligere sigtelser mod de to mænd, de er foreløbigt alene sigtet for trusler.