Tre anholdt: Skød direkte mod mennesker med fyrværkeri

AARHUS: Østjyllands Politi oplyser mandag at der har været flere tilfælde af fyrværkeri affyret mod personer på Store Torv.

(Modelfoto)

I den forbindelse er der blevet anholdt tre unge mænd i alderen 17-21 år, som i tre seperate tilfælde kort efter midnat skød h.h.v. en større raket og fyrværkeribatterier ind i en menneskemængde.

De tre er sigtet for overtrædelse af straffeloven ved at forvolde fare for andre og bliver løsladt efter endt afhøring, oplyser vagtchefen for Østjyllands Politi.

Det er ikke oplyst om nogen kom til skade ved de anholdtes uforsvarlige handlinger.