Ups: Talte i telefon lige for snuden af politiet

NÆSTVED: En 19-årig bilist kørte ud foran politibil, mens han talte i telefon.

(Modelfoto: Allan Andersen)

En 19-årig mand fra Jyderup kan nu vente et bødeforelæg for at bruge håndholdt mobiltelefon under kørslen.

Tirsdag klokken 16.05 kørte han ud på Østre Ringvej fra Ny Præstøvej i Næstved, mens han talte i telefon.

To politbetjente, der holdt i krydset i en politibil, kunne ikke undgå at se det, og den 19-årige blev herefter standset og sigtet i sagen. Standardbødetaksten for at tale i telefon under kørslen er 1.500 kroner.