Vidnesagen: Rigsadvokaten skærper agentregler

Rigsadvokaten vil skærpe reglerne for brug af politiagenter, der også er efterforskere i samme sag. Anklagemyndigheden forventer inden for nogle uger at beslutte, om der er grundlag for at rejse tiltale mod involverede anklagere i vidnesag.

Rigsadvokaten har besluttet at skærpe reglerne for, hvornår en politiagent også optræder som efterforsker i samme sag. Det oplyser statsadvokat Jens Røn, der er leder af Kvalitetsafdelingen hos Rigsadvokaten. Det sker, efter at Den Uafhængige Politiklagemyndighed har afsluttet sin efterforskning af en mistanke om ulovlig påvirkning af vidner i en københavnsk narkosag og sendt vidnesagen til strafferetlig behandling.

Det oplyser Rigsadvokaten i en pressemeddelelse.

»Denne sag viser, at der mere generelt kan være grund til at få nogle skarpere retningslinjer for, hvorvidt en politiagent, som skal optræde som vidne i en straffesag, samtidig kan være efterforsker i den samme sag. Vi tror, at en skarpere skelnen mellem rollerne vil kunne være med til yderligere at styrke tilliden til vores straffeproces,« siger statsadvokat Jens Røn.

Rigsadvokaten har derfor sendt et brev til landets politikredse, hvori de nye regler bliver varslet. Samtidig understreger brevet nødvendigheden af høj ledelsesmæssig fokus i igangværende sager, hvor der kan være tale om brug af agenter som efterforskere.

»Vi kan konstatere, at det generelt i en straffesag kan være problematisk, at agenter også er i en dobbeltrolle som efterforskere. Derfor har vi allerede nu bedt ledelserne rundt om i politi og anklagemyndighed om at være meget opmærksomme,« siger statsadvokat Jens Røn, der forventer at de nye agentregler vil være på plads i første kvartal 2018.

Det var anklagemyndigheden selv, der i efteråret 2016 gjorde opmærksom på, at der muligvis kunne være handlet i strid med reglerne i forbindelse med en række vidners forklaringer i en landsretssag om narkohandel på Pusherstreet i København. Under landsretssagen opstod der internt hos anklagemyndigheden mistanke om, at en anklager kunne have tilsidesat sine embedspligter i forbindelse med en mulig ulovlig påvirkning af vidners forklaringer.

Anklagemyndigheden anmeldte selv sagen til Den Uafhængige Politiklagemyndighed, der tidligere i forløbet har oplyst, at to anklagere er blevet sigtet under efterforskningen, der har omfattet håndteringen af hele sagskomplekset om hashhandel på Christiania samt udløbersager med tilknytning til komplekset.

Hos Rigsadvokaten har vidnesagen også herudover allerede ført til overvejelser om, hvorvidt der kan være mere generelle læringspunkter om anklageres kontakt med vidner. Det oplyser statsadvokat Jens Røn.

»Vi er uafhængig af, hvad den konkrete sag ender med, i gang med at udforme retningslinjer, der mere generelt handler om anklageres kontakt med vidner forud for afhøring i retten. Alle er enige om, at det i nogle tilfælde kan være både nødvendigt og rigtigt, at der er en sådan kontakt. Vi taler selvfølgelig ikke om, at man gennem en sådan kontakt må søge at påvirke indholdet af vidnets forklaring. Det må man selvsagt ikke, og det behøver vi ikke nye retningslinjer om. Men vi vil selvfølgelig se på, om der i øvrigt mere generelt er noget, som vi i de kommende retningslinjer bør tage med os fra det pågældende sagsforløb,« siger statsadvokat Jens Røn.

Sideløbende vil anklagemyndigheden nu tage stilling til, om mistanken om ulovlig påvirkning af vidner skal have strafferetlige konsekvenser.

Det oplyser statsadvokat Jan Reckendorff, Statsadvokaten i Viborg, efter at Den Uafhængige Politiklagemyndighed har tilendebragt sin efterforskning og nu har sendt vidnesagen til strafferetlig behandling.

»Den Uafhængige Politiklagemyndighed har gennemført en omfattende efterforskning, hvor der har været sigtet to anklagere. Nu vil vi grundigt gennemgå materialet, hvorefter vi inden for nogle uger forventer at træffe beslutning om, hvorvidt der er grundlag for at rejse tiltale,« siger statsadvokat Jan Reckendorff.

De to sigtede anklagere er hjemsendt og har været det gennem flere måneder. Det oplyser anklagemyndighedens HR-chef, Charlotte Lauritsen.
Ifølge HR-chefen er vidnesagen ganske usædvanlig, og det var også på denne baggrund, at anklagemyndigheden selv meldte sagen til Den Uafhængige Politiklagemyndighed, da mistanken om ulovlig påvirkning af vidner opstod.

»Anklagemyndigheden er en grundlæggende samfundsinstitution, der bygger på gamle grundværdier som retfærdighed og integritet. For at vi hele tiden kan fastholde disse idealer, arbejder vi målrettet med vores grundværdier, f.eks. når vi uddanner nye anklagere, der med et lidt gammeldags udtryk bliver skolet i ’ordentlighed’,« siger HR-chef Charlotte Lauritsen om den 3-årige grunduddannelse, som alle anklagere i Danmark skal gennemføre.

HR-chefen understreger, at det løbende værdimæssige fokus er rettet mod alle ledere og medarbejdere i anklagemyndigheden.

»Vi arbejder systematisk med vores værdier. For det er selvfølgelig ikke nok at være anklagerfagligt dygtig. Det er vigtigt at agere ordentligt i vores sager – det vil blandt andet sige at have respekt for de involverede personer, når vi hver eneste dag står med straffesager, der har så stor betydning for den enkelte og for samfundet som helhed,« siger HR-chef Charlotte Lauritsen.