Mand eftersøges efter usædvanlig blufærdighedskrænkelse

ROSKILDE: Tirsdag kl. 11.53 fik politiet en anmeldelse om en noget usædvanlig blufærdighedskrænkelse, der fandt sted lørdag kl. 10.45 på Københavnsvej.

(Modelfoto: Allan Andersen)

En 17-årig kvinde blev kontaktet af en person som beskrives som A: mand, dansk af udseende, 50-60 år, 180-190 cm høj, kraftig af bygning, gråt hår iført blå jeans, grøn jakke.

Manden spurgte kvinden, hvor han kunne købe et par nye bukser, han pegede samtidig ned på sine bukser, hvor der var revet hul foran, så manden kønsorgan var synligt.

Kvinden gik hurtigt fra stedet, og manden råbte ”idiot” efter hende.

Politiet forsøger nu at finde frem til manden. Evt. oplysninger til politiet på 114.