En ramt af skud: Respekter politiets afspærringer på gerningsstedet

TAASTRUP: Vestegnens Politi er onsdag aften massivt tilstede på Taastrupgaardsvej som følge af et skyderi, hvor en person er såret af skud.

(Foto: Local Eyes)

– Vi er i øjeblikket massivt til stede på Taastrupgaardsvej i Taastrup, hvor en person er ramt af skud, oplyste Københavns Vestegns Politi onsdag aften.

Politiet henstillede samtidigt til at man respekterede afspærringerne på stedet, og desuden fulgte de anvisninger som der gives på stedet.

Senere er det oplyst at en mand ca. kl. 18.30 onsdag aften blev ramt af skud på Taastrupgaardsvej, den sårede mand er med ambulance bragt på hospitalet hvor han opereres for sit skudsår.

Der er ingen oplysninger omkring hvor alvorligt såret skudofret er.

– Vidner kan henvende sig på 114, opfordrer Københavns Vestegns Politi.