Tricktyve har fundet nyt trick: Puffer til folk og bestjæler dem

RØNDE: Onsdag mellem kl. 12.09 og 12.19 var en 77-årig mand udsat for et tricktyveri på Hovedgaden i Rønde uden for Meny.

(Foto: Nordsjællands Politi)

Den 77-årige har forklaret at han pludselig mærkede et skub i ryggen af en ukendt kvinde, da han netop havde forladt butikken sammen med sin kone.

Efterfølgende konstaterede han, at hans dankort var væk. Kvinden var sammen med to mænd, som den 77-årige allerede havde bemærket inde i butikken, fordi han følte, at de havde kredset om ham. De formodede gerningsmænd beskrives som:

A:
Mand
Østeuropæisk af udseende 
Ca. 50-60 år
Ca. 185 cm.
Muskuløs af bygning
Brun i huden og gråt, kort hår
Talte fremmedsprog
Iført mørk tweedjakke og grå bukser

B:
Kvinde 
Østeuropisk af udseende 
Ca. 30-40 år
Ca. 170 cm.
Spinkel af bygning 
Hvid i huden og brunt, mellemlangt hår
Talte fremmedsprog
Iført halvlang farverig jakke

C:
Mand
Østeuropæisk af udseende 
Ca. 30-40 år
Ca. 170 cm. 
Kraftig af bygning
Brun i huden og kort, brunt hår
Talte fremmedsprog
Iført mørk jakke og mørke bukser

Østjyllands Politi hører gerne fra eventuelle vidner, som kan have bemærket gruppen, på 114.