12 års fængsel for drab på Ljilja Stepanjeskovic

Her bæres liget af Ljilja Stepanjeskovic ud fra lejligheden, dagen igennem arbejdede teknikere på stedet, hvor ofrets 19-årige søn fandt sin mor myrdet.

HILLERØD: Dommen fra byretten i Hillerød blev stadfæstet af Østre Landsret, over drabsmanden Bozo Bogdanovic. Han skal således afsone 12 års fængsel og udvises herefter af Danmark.

Her bæres liget af Ljilja Stepanjeskovic ud fra lejligheden, dagen igennem arbejdede teknikere på stedet, hvor ofrets 19-årige søn fandt sin mor myrdet.

Den 47-årige svensker Bozo Bogdanovic fik dommen stadfæstet ved Østre Landsret mandag og dermed blev byretten i Hillerøds drabsdom over svenskeren altså stadfæstet.

Bozo Bogdanovic fik dommen i byretten d. 9. juni sidste år, hvor han blev kendt skyldig i drab på sin kæreste Ljilja Stepanjeskovic i hendes lejlighed på Hillerødsholmsalle hvor han kvalte hende med de bare næver.

Drabet skete d. 15. maj 2010, og på trods af at Bozo Bogdanovic selv henvendte sig til en politipatrulje i sin hjemby, Stockholm  i Sverige, med besked om, at der lå en død kvinde på adressen i Hillerød, så nægtede han sig skyldig i drab.

I byretten hævdede han at der ikke havde været tale om drab, men derimod om nødværge, fordi ofret, den 40-årige Ljilja Stepanjeskovic, havde angrebet ham med en saks og han derfor havde holdt hende nede med albuen.
Under den kamp havde han utilsigtet kvalt kvinden.

En retsmediciner kunne dog afvise denne forklaring, idet undersøgelser viste at den 40-årige kvinde var kvalt med de bare næver, og klemt rundt om halsen med stor kraft.

Ljilja Stepanjeskovic døde ved kvælningen, og det var hendes da 19-årige søn, der fandt hende liggende død i lejligheden. Morderen Bozo Bogdanovic har fortsat mulighed for at anke strafudmålingen til Højesteret.