Borger fik ingen hjælp fra 1-1-2

Alarmcentralen sendte ikke hjælp, frem før civile selv havde trukket den nødstedte op ad vandet.

FREDERIKSSUND: En god borger reagerede straks, da han hørte en mand råbe om hjælp i  lystbådehavnen i Frederikssund, og ringede 1-1-2 for at slå alarm. 112-operatøren ville dog intet gøre, idet anmelderen ikke kunne se hvor den nødstedte befandt sig !

Alarmcentralen sendte ikke hjælp, frem før civile selv havde trukket den nødstedte op ad vandet.

Ove Franch, en handlekraftig 58-årig mand fra Frederikssund, vil nu klage over Alarmcentralen 1-1-2, fordi han blev afvist i første omgang, da mand var ved at drukne ud for Frederikssund Lystbådehavn natten til lørdag,

Fremfor at sende proffesionel hjælp afsted til Lystbådehavnen, så sendte alarmcentralen Ove Franch ud for at lede efter den nødstedte på egen hånd, og endda med besked om at han kunne ringe tilbage, når  han havde fundet ham.
Ring når du har fundet ham
“Du står klokken halv to om natten i  bælgravende mørke, og du er den eneste på havnen. Så ringer du til 112 og siger,  at der er en mand i vandet, og du er 100 procent sikker på. Men det kunne han  ikke tage sig af, før jeg kunne fortælle ham nøjagtigt, hvor han var, for sådan  noget kunne de ikke køre efter,” siger Ove Franch fra Frederikssund til P4 København.

Det lykkedes ham at finde den nødstedte, en mand, liggende i vandet længst ude af havnens femte og yderste bro.

Nu lykkedes det så for Ove Franch at få kontakt til den nødstedte mand i vandet,  mens en gæstesejler, som ligeledes havde hørt råbene om hjælp, kom løbende til stedet og ved fælles indsats fik de hevet den iskolde mand op af vandet.

Søredning sendt da manden VAR oppe af vandet
Først da manden var reddet op af vandet kunne Ove Franch få 1-1-2 til at sende redningsmandskab frem til stedet, og helt uforståeligt blev også Frederikssund Brandvæsen afsendt til redning af manden i Lystbådehavnen – altså efter at Ove Franch og en lystsejler selv havde trukket manden op af havnebassinet !

En akutlæge samt en ambulance kom frem til stedet, og politiet ankom kort efter.

Tilstanden hos den nødstedte mand er pt. ukendt.