Politibil smurt ind i remoulade af 23-årig mand

En mand med gråt hår forsøgte at lokke en 9-årig pige med i sin bil, men den vakse pige fik sat manden til vægs.

Det var formentlig meget sjovt, da den unge mand hyggede sig med at indsmøre en politibil i remoulade. Det sjove gik af, da betjentene opdagede den sjove mand i aktion og løb ham op.

En uvoren 23-årig mand smurte en patruljevogn ind i remoulade og blev pigesur over at blive anholdt.

Det var formentlig kun for sjov og et udfald foråsaget af en påvirkning af en del promiller, men det sjove sluttede med et sæt  håndjern om håndleddene, efter en 23-årig mand fra Espergærde kvajede sig i næsten komisk grad for øjnene af to betjente i Bjergegade i Helsingør.

Kort før klokken 04, natten til fredag, fik den 23-årige mand den geniale ide, at smøre en patruljevogn ind i remoulade, mens de to betjente var ude af vognen i Helsingørs natteliv.

 Uheldigvis for den unge mand, så opdagede de to betjente hvad den 23-årige var i gang med, så de satte efter ham og fik nemt løbet ham op.
Remoulade-banditten forsøgte at vriste sig fri af betjentene og lod munden løbe over af alverdens eder og forbandelser mod betjentene, oplyser vagtchef Bruno Witting-Hansen.

Politiet trak det længste strå idet betjentene også fandt en mindre mængde hash i den 23-åriges lommer, således er han sigtet for hærværk med remoulade og overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

“Så det var ikke lige hans dag,” lyder det fra vagtchefen.