Skolebyggeri ramt af brand

HELSINGE: En brand har skabt store ødelæggelser i det nybyggeri, som er i gang på Helsinge Skole. Nogle paller med el-varer er udbrændt, og røgen fyldte hele bygningen med sort, fed røg.

Med kun lidt over halvanden måned til at byggeriet skulle afleveres til Gribskov Kommune, så er det en katastrofe der ramte søndag aften.
Et vidne bemærkede flammer inde i bygningen, og der blev slået alarm kl. 22.45 til brandvæsnet som få minutter efter røg afsted mod brandstedet.

Tyk sort røg fra byggeriet

En tyk sort røg maste sig ud i sprækker i hele byggeriet, da brandkøretøjerne nåede frem til stedet. For at brandfolkene kunne komme ind på byggepladsen, måtte de klippe hængelåsen over i porten og det var klaret på et øjeblik.
Der blev indsat i alt tre røgdykkerhold, og den brand som man fandt i byggeriets stueplan var hurtigt slukket, men som ved de fleste brande var det slet ikke ilden som var det værste – det var røgen.
Det som der var brændt i et af lokalerne i stueplan, var en række paller som formentlig havde indeholdt en række el-artikler til montering i byggeriet.

Døre og vinduer smadret

De brændte el-artikler havde udviklet en massig tyk sort røg, og det havde gjort at hele byggeriet, incl. svømmehallen, var fyldt med den sorte røg. Hele stueplanet var halvt fyldt med røg, mens første salen var helt fyldt op med røg fra gulv til loft.
For at komme ind i bygningen måtte brandfolkene tre steder skære sig vej med en kædesav, ligesom et utal af døre måtte sparkes i stykker af røgdykkerne. En række vinduer blev også smadret med brandfolkenes brandøkser, for at få luft igennem bygningen og røgen trukket ud.

Brandslukker et mysterie

Hvad der har foråsaget branden er endnu et mysterie, eftersom matrialerne på pallerne endnu ikke var monteret på nogen måde og blot lå til opbevaring.
En pulverslukker stod også i rummet og havde tydeligvis været affyret, og det kunne se ud somom den havde været brugt ‘for sjov’ og altså ikke brugt mod branden. Der blev fundet nogle fingeraftryk, som politiet har sikret sig til sagens behandling.

Langvarig slukning og udluftning

Omkring kl. 01.00 gjorde brandvæsnet klar til at pakke sammen, men så blev der fundet en stor og massiv røg inde i svømmehallen, som brandfolkene også måtte få presset ud af bygningen med en overtryksventilator.

Branden var begrænset til den ene brand i de tre-fire paller med el-matrialer, men til gengæld var skaderne omfattende idet alle rum, uden undtagelse, er blevet fyldt med den tykke klæbrige plastic røg.

Hvordan branden påvirker færdiggørelsen er endnu ukendt, og dele af byggepladsen er spærret af, idet brandteknikere skal undersøge stedet for at opklare brandårsagen.
Det vides således ikke om branden er opstået ved et uheld, en kortslutning eller om den er påsat.