48-årig fik beslaglagt sin Aston Martin

NORD: En 48-årig udenlands-dansker blev sigtet for spirituskørsel på Strandvejen i Klampenborg, kl. 03.30, natten til lørdag. Han kunne ikke betale bøden på stedet, og derfor blev hans dyrbare bil, en Aston Martin, beslaglagt på stedet.


Den 48-årige mand blev standset i den engelske Aston Martin kl. 03.30, og efter en alkometertest blev han anholdt og sigtet for spirituskørsel.Den anholdte spritbilist er bosiddende i Tyskland, og derfor skal hans blodprøve nu hastebehandles efter den blev udtaget på Hillerød Hospital i nat.

Enhver udlændning, og herunder også danskere bosiddende i udlandet, skal betale bøderne på stedet og her opstod så problemerne for den 48-årige mand.

Bøden for hans spritkørsel er svarende til hans månedsløn, og den kunne han ikke lige hive op af foret, der midt på Strandvejen kl. 03.30 i nat.

“Så vi beslaglagde hans Aston Martin, indtil han kommer for at betale bøden og hente bilen, hvilket vi regner med, at han gør i løbet af lørdagen,” oplyser vagtchef Erik Skriver til Lokalavisen.dk

Modsat så mange andre beslaglæggelser af biler, så var denne kun grundet betaling af bøden, idet den 48-årige var udstyret med fuldt gyldigt kørekort.