Hash-pusher anholdt efter trafikkontrol

KOKKEDAL: Et almindeligt trafik check af en ung mand på Brønsholm Kongevej gave fredag ekstra bonus. I bilen blev fundet narkotika og våben.

Fredag formiddag bemærkede et par vakse politibetjente en gammel kending bag rattet af en personbil på Brønsholm Kongevej, og det viste sig at være en rigtig god ide at kigge nærmere på den kun 19-årige mand.

Den 19-årige mand fra Helsingør, viste sig at være påvirket af stoffer, og ved en ransagning af bilen fandt betjentene 30 gram hash fordelt i 16 små poser samt en ulovlig kniv.

Således var der en særdeles velbegrundet mistanke om at den 19-årige var hash-pusher

De 16 poser hash fik politiet til at ransage hans bolig i Helsingør, her fandt politiet yderligere et knojern, men angiveligt ikke mere narkotika.

Den 19-årige, som i forvejen er en fast kunde hos politiet, blev sigtet for det hele, oplyser Nordsjællands Politi