Mortergranat bortsprængt

EOD arbejdede på stedet og sprængte granaten kl. ca. 10.15

HILLERØD: Under arbejdet med opførelse af en rundkørsel ved den velkendte ‘Kræmmermarkedplads’ på Roskildevej, har en gravemaskine fundet en formodet granat. Kl. ca. 10.15 blev granaten sprængt i luften.

EOD arbejdede på stedet og sprængte granaten kl. ca. 10.15

I forbindelsen med udgravningerne stødte vejarbejderne tidligt onsdag morgen på noget der ligner en granat, politiet kom straks til stedet og området på Roskildevej, krydset Overdrevsvej –  Lyngevej, blev spærret.

Politiet evakuererde et større område omkring rundkørselen Roskildevej-Lyngevej-Overdrevsvejen i  Hillerød efter vejarbejdere her til morgen fandt en skarp mortergranat. Granaten blev gravet fri af en gravemaskine, hvorefter mandskabet hurtigt kom væk fra stedet.

Sprængstofeksperterne, forsvarets EOD folk,  ankom kort før kl. 09.30 til stedet for at vurdere granaten.

– Vi har tidligere i morges sendt et billede, naturligvis taget på afstand, af  granaten og ud fra ammunitionsryddernes vurdering af billedet, tyder det på,  at der er tale om en mortergranat, udtaler vagtchefen hos Nordsjællands  Politi til ekstrabladet.dk.

Hvor langt nede  i jorden granaten blev fundet er ikke oplyst, men den blev målt til at være ca.  30-35 cm. lang og ved sprængningen omkring kl. 10.15 gav det også et godt hult drøn.

Efter at EOD havde kontrolleret at granaten vitterligt var detoneret og derved uskadeliggjort, ophævede politiet alle afspærringer omkring stedet og trafikken er nu igen normal.