Pige krænket på dansegulv

STENLØSE: Unge-diskoteket ‘Teen Party’ på DaClub blev lørdag hærget af en gruppe unge indvandreres trusler, vold og sex-krænkelse af en 14-årig pige midt på dansegulvet.

Daclub Stenløse 13-16 fest
Trods vagter og SSP på stedet blev festen ødelagt af en flok unge indvandreres hærgen blandt de 13-16-årige festdeltagere. (Foto: Facebook)

Det lukkede arrangement for unge i alderen 13-16 år blev lørdag skæmmet af en gruppe af unge andengenerations indvandreres grove og brutale adfærd, både indenfor på DaClub og udenfor.

En række af Egedals unge, i alderen 13-16 år, var mødt op til ungefest på diskoteket DaClub, hvor der bla. er nul alkohol, masser af vagter og SSP tilstede under festen som kørte mellem kl. 20.00 og 24.00

Festen var dog kun knap 1½ time gammel før SSP slog alarm til Nordsjællands Politi, og bad om uniformeret politi til stedet idet der var uro og optræk til ballade, idet der bla. blev knust flasker i området.

Trusler på livet og røveri
De uniformerede politifolk afskrækkede dog ikke ballademagerne, bestående af en en gruppe voldelige unge af anden etnisk oprindelse end dansk, og de begik både røveri, trusler om vold og trusler på livet.

Blandt ofrene var tre drenge på 14 og 15 år, samt en pige på 14 år. De havde valgt at forladt festen, da de blev generet af en gruppe på 4-6 unge, og det endte med at de forsøgte at gemme sig i et buskads.

Gruppen på 4-6 drenge fandt alligevel frem til dem, og mindst en af forfølgerne trak en kniv som de forflugte ofre blev truet med. Dette skete omkring kl. 22.30 på Lillivej.

Konkret blev en af drengene truet med at blive slået ihjel, og en af ofrene blev frarøvet sin mobiltelefon af mærket Iphone 4s.

Under røveriet forsøgte den 14-årige pige modigt at gribe ind, og hun blev tildelt et knytnæveslag i ansigtet. Under overfaldet blev hele gruppen af ofre truet med en trukket kniv.

14-årige sex-krænket
Kort efter røveriet blev en kun 14-årig pige fra Jyllinge overfaldet midt på dansegulvet af 8-10 drenge og groft forulempet.

Det var en flok på 8-10 drenge, alle af anden etnisk herkomst end dansk, som væltede pigen omkuld på gulvet hvor overfaldsmændene kyssede pigen, rev i pigens tøj så bla. bryst og trusser blev blottet, de gramsede på hendes bryster og forsøgte regulært at flå tøjet af den skrækslagne 14-årige pige.

Ikke lokale unge bag overfaldene
Politiet har endnu ikke anholdt eller sigtet nogen i forbindelse med de to grove overfald. Politiet er dog af den opfattelse, at gerningsmændene ikke er lokale unge.

De personer, som politiet har under mistanke, er alle fra københavnsområdet og i alderen 14-16 år.

Politiet skal nu gennemse videoovervågningen på DaClub i jagten på gerningsmændene.