40 dages fængsel for lussinger og trusler

ALLERØD:  En 35-årig mand fik mandag 40 dages ubetinget fængsel for vold og trusler mod en medtrafikant, i et såkaldt roadrage.

(Arkivfoto: Allan Andersen)
Den 35-årige fik 40 dages fængsel for Roadrage – billedet her er dog fra en tidligere lejlighed. (Arkivfoto: Allan Andersen)

Den 35-årige mand blev kendt skyldig ved Retten i Hillerød, mandag ved en straffesag der startede kl. 09.15.

Søndag den 4. august havde den 35-årige mand, ifølge anklageskriftet, omkring kl. 9.15 slået en billist 5-6 gange i ansigtet med flad hånd og derefter fremsat trusler med ordene »Hvis jeg nogensinde ser dig igen får du den helt store tur. Så smadrer jeg dig.« eller noget tilsvarende.

Overfaldet på den anden bilist fandt sted på Roskildevej i Ølstykke.

Det som angiveligt havde udløst den 35-årige mands enorme raseri var en blinken med bremselygterne fra ofret.

Den 35-årige mand havde ville overhale en forankørende bilist, som kort efter blev offer for vold, men han afbrød sin overhaling grundet en modkørende, og trak derfor ind igen.

Her lå den 35-årige mand meget tæt på bilen foran, og det fik ofret til at markere med bremselyset, at den 35-årige var for tæt på.

Den 35-årige mente at det var en provokation og eksploderede i raseri da bilerne stoppede op.

Den 35-årige mand erkendte blankt at han havde slået, men mente kun at det var en gang.

Dommer Kristian Lind Jensen mente det dog bevist at den 35-årige mand havde slået 5-6 gange, og den 35-årige endte med at modtage dommen på 40 dages ubetinget fængsel for 5-6 lussinger og trusler.