Lystbådehavn knust af ‘Bodil’

GILLELEJE: Gilleleje lystbådehavn er fuldstændig knust af ‘Bodil’. Mange både er smadret, enkelte er sunket og kajakklubbens skur på havnen fylder nu hele havnebassinet.

06122013_Gilleleje_Havn_smadret_Foto_Allan_Andersen (23)
Lystbådehavnen er helt knust af stormen, og det høje vand. Kajakklubben har mistet skuret med kajakker til et ukendt beløb. (Foto: Allan Andersen)

Selvom vinden er taget af, så huserer stormen ‘Bodil’ fortsat og medfører enorme skader efter at vandstanden nu er steget soldsomt.

Fiskerihavnen ser umiddelbart ud til at klare sig nogenlunde, mens det er intet mindre end en katastrofe der har ramt lystbådehavnen – den er stort set ophørt med at eksistere.

8 – 10 sejlbåde er enten sunket eller har revet sig løs og vælter nu rundt i det totalt oversvømmede havnebassin, hvor vraggods er med til at slå løs på bådene samtidigt med at de smadrer deres køl mod gangbroerne.

Lokale vurderer pt. at lystbådehavnen er smadret for unhyggeligt mange millioner, og det frygtes at klubhuset for enden af Østmolen også bryder sammen og ryger i vandet, hele opbevaringshuset til både og kajakker er knust af havet og smidt i bassinet sidst på natten, mens klubhuset fortsat står.

OPDATERES