Respekter nu afspærringer !

Nord: Politiet har mange afspærringer opsat, steder hvor der mangler vejbelægning eller er risiko for nedstyrtende genstande – men bilister kører alligevel gennem afspærringerne.

Ny Film (75).Film_Snapshot
Her stoppes bilisterne af en forhindring de ikke kan ignorere, idet et stort stykke af Rågeleje Strandvej ganske enkelt mangler. (Foto: Allan Andersen)

Nordsjællands Politi opfordrer nu kraftigt til nysgerrige  at respektere de afspærringer, som er sat op efter stormen Bodil, og den efterfølgende stormflod.

– Nordsjællands Politi opfordrer alle borgere til, at man skal respektere de afspærringer, som er sat op rundt omkring. Enten er kørebanen ikke farbar, ellers er der risiko for tagsten, der kan falde ned fra tage. Kommuner og beredskab vil fjerne afspærringerne, så snart det igen er sikkert af færdes de steder, siger Steffen Østergaard, vagtchef ved Nordsjællands Politi til SN.dk

Bla. på Rågeleje Strandvej er der jævnligt bilister som krydser afspærringer, eller sågar piller den ned bevidst, og forsøger at køre igennem.

Afspærringen er også gældende, selvom den er væltet omkuld på jorden, men det ignorerer mange bilister.

De stoppes dog af det enorme hul i vejbanen hvor såvel asfalt som strandpromenaden nu blot er et stor dybt hul på mindst en meter.