Brødre varetægtsfængslet for æresvold

ALLERØD: To mænd blev onsdag morgen overrasket og anholdt af betjente fra Nordsjællands Politi. De to mænd er brødre og er begge sigtet for trusler, frihedsberøvelse og grov vold.

Importeret frame 5
(Modelfoto: Allan Andersen)

Et brødrepar blev onsdag morgen kl. 08.10 overrasket og anholdt af betjente fra Nordsjællands Politi på en adressen i Allerød-området.

De to mænd blev fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Hillerød, begge sigtet for at have fremsat trusler, begået frihedsberøvelse og udøvet grov vold mod to personer i en æresrelateret sag.

Det skal være sket d. 9 april i år.

Dørene blev lukket ved grundlovsforhøret, idet der fortsat er endnu er en gerningsmand i sagen på fri fod. Det er angiveligt en gerningsmand, hvis identitet endnu ikke er blevet afklaret.

Brødrene nægtede sig skyldige i samtlige fem forhold, som de var sigtet for, og derefter blev dørene lukket.

Ifølge sigtelsen har tre mænd, hvoraf de to er identificeret som de sigtede brødre, d. 9. april mellem kl. 22.30 og kl. 23.30 bortført to personer, de blev tilbageholdt i henholdsvist 20 minutter og en hel time.

De to ofre blev tilbageholdt af de tre gerningsmænd på Uggeløse Bygade i Lynge, og de sigtede truede her ofrene med forskellige våben, herunder en kniv, et baseball bat, en pistol og en elektrisk ‘stungun’ bedre kendt som en Tazer. En tazer afgiver op mod 50.000 volt og lammer et menneske fuldstændig med de voldsomme elektriske stød.

Et af ofrene blev slået flere gange i ansigtet, trådt på og mast ned mod jorden af de to sigtede brødre og slået over knæet med battet,

Ofrene blev også truet af brødrene, med at de ville blive opsøgt igen hvis de kontaktede politiet.

De to brødre skal ifølge sigtelsen også have tvunget ofrene til at udlevere telefonnumre og pasoplysninger – det skete ved at holde ofrene en pistol for hovedet.

De to brødre blev varetægtsfængslet frem til d. 26. juni.