16-årig offer for gaderøveri

(Modelfoto: Allan Andersen)

ALLERØD: En 16-årig dreng blev tirsdag udsat for et gaderøveri, hvor han fik kastet en væske i hovedet af fire røvere.

Politi mørke
(Arkivfoto: Allan Andersen)

Fire ukendte gerningsmænd, alle beskrevet som unge andengenerationsindvandrere, overfaldt en 16-årig dreng i Poppelgården.

Overfaldet skete mellem kl. 18.45 og kl. 19.00 på stykket mellem Banevang og Netto, tirsdag aften men blev først anmeldt onsdag til Nordsjællands Politi.

De fire gaderøvere kastede pludselig en rød væske i ansigtet på den 16-årige dreng hvorefter en af gerningsmændene råbte: ‘Giv mig hvad du har’.

Udbyttet har formentlig skuffet de fire røvere dybt, idet den røvede tegnebog blot indeholdt en flad 20’er.

Den røde væske, som formentlig blot var noget teaterblod, blændede den 16-årige dreng og han har derfor kun kunnet give et spinkelt signalement af en af gaderøverne.

Den ene røver beskrives som; A, mand, ung, indvandrer, iført sorte Adidas bukser.

Oplysninger kan gives på 1-1-4.