Mænd forulempede 17-årig

(Modelfoto: Allan Andersen)

FREDERIKSSUND: En 17-årig pige blev udsat for en særdeles grim oplevelse, da hun tidligt søndag morgen blev forulempet af tre mænd på J.F.Willumsensvej.

(Modelfoto: Allan Andersen)
(Modelfoto: Allan Andersen)

To kondiløbere afbrød et overfald på en ung 17-årig pige ved 5-tiden, søndag morgen, og sendte tre mænd på flugt.

Kort forinden var den 17-årige pige kommet gående ad J.F.Willumsens vej, da hun udfor Irisvej stødte på tre yngre mænd. der blev vekslet nogle få ord mellem pigen og de tre mænd hvorefter de i fællesskab greb fat i pigen.

De tre mænd tvang pigen op ad et hegn, og her blev hun holdt fast af to mænd, mens den tredje overgramsede hende samt forsøgte at få pigens bukser af.

Heldigvis blev de tre mænds forehavende forpurret, idet en kvindelig og en mandlig kondiløber pludselig kom forbi stedet. De tre mænd løb fra stedet ad Irisvej, mens de to kondiløbere hjalp pigen på stedet.

Nordsjællands Politi vil nu meget gerne i kontakt med de to kondiløbere, en mand og en kvinde i 25-40-års alderen, eller andre vidner til overfaldet på den unge pige. Der kan ringes ind på 1-1-4

De tre gerningsmænd beskrives således:
A: Mand, dansk, 20-30 år, 170-190 cm høj, mørke jeans og en hættetrøje  trukket op over hovedet og formentlig også handsker. Denne mand var også den der førte an i overfaldet.

B: Mand, dansk, 20-30 år, 170-190 cm høj, mørke jeans og hættetrøje trukket op over hovedet samt handsker.

C: Mand,  formentlig tyrker og ca. 170 -180 cm høj.