Mand overgramsede 14-årig

(Modelfoto: Nordsjællands Politi)

ALLERØD: Torsdag eftermiddag blev en 14-årig pige groft krænket af en ukendt 25-30-årig mand.

(Modelfoto: Allan Andersen)
(Modelfoto: Allan Andersen)

Den 14-årige pige gik omkring kl. 14.20 på Ejners Sti, hvor en udenlandsk udseende mand kom kørende imod hende på en hvid cykel.

Ved tunnellen under Nymøllevej stoppede den 25-30-årige mand op, så pigen også måtte stoppe hvorefter han lagde armen omkring hende og begyndte at spørge efter pigens telefonnummer og et billede.

Den ukendte mand gramsede på pigen, idet han bla. krammede hende, befølte hendes bryster og kyssede hende på munden.

Overgrebet stoppede først, da en kvinde tilfældigt kom forbi på cykel og det fik gerningsmanden til at afbryde sit forehavende og flygte fra stedet. i retning mod Allerød.

Kvinden kom den skræmte pige til hjælp, og der blev straks ringet til den 14-årige piges far, som herefter omgående anmeldte overgrebet på hans datter til Nordsjælands Politi.

Nordsjællands Politi hører meget gerne fra nogen som har set noget eller oplevet noget lignende i området.

– Der kan være andre, der har set personen eller været ude for lignende hændelser. Vi vil gerne høre fra dem, siger specialkonsulent i Nordsjællands Politi, Christian B. Have, til Frederiksborg Amts Avis

Gerningsmanden beskrives således:
A; mand, 25-30 år, østeuropæisk udseende, talte gebrokkent engelsk, brunt, mørkt, tilbagestrøget ‘slikhår’, alm. af bygning, lys hud med små knopper / ar på kinder og i ansigtet. Han var iført en lyseblå regnjakke m. hvide striber på ærmerne, samt kørte på en hvid cykel.

Politiet kan kontaktes på telefon 1-1-4.