Tyv løsladt til nyt indbrud

(Arkivfoto: Allan Andersen)

ALLERØD: En indbrudstyv takkede for en mild fængselsstraf for indbrud – ved at gå direkte ud og begå et nyt indbrud.

(Modelfoto: Allan Andersen)
(Modelfoto: Allan Andersen)

Onsdag fik en 36-årig mand fra Hvidovre en mild dom på 60 dages fængsel for indbrud, men tydeligvis lærte han intet af det for allerede torsdag var han på rov igen.

Den 36-årige vaneforbryder blev anholdt torsdag formiddag kl. 10.43 efter han havde påkaldt sig en vågen borgers mistanke på Tokkekøbvej, og derfor var blevet meldt til politiet.

Den mistænkelige mand blev opdaget af en politipatrulje på Sandholmvej, og da betjentene klappede lommer på den 36-årige mand fandt de smykker, værdipapirer, mønter og sedler som han straks erkendte stammede fra et indbrud – hvor kunne han dog ikke lige huske.

Senere på dagen fik politiet en anmeldelse om et indbrud på Sandholmvej, hvor netop de koster der var fundet på den 36-årige mand, manglede.

Den 36-årige indbrudstyv blev fremstillet i grundlovsforhør fredag, godt 48 timer efter at han havde fået sin dom på lot to måneders fængsel for præcist samme forbrydelse.

Denne gang slog dommeren dog til, idømte den 36-årige mand fra Hvidovre tre måneders fængsel for det nye indbrud og sendte manden direkte i fængsel til afsoning af dommen på ialt fem måneders fængsel.