Tricktyve efterlyst efter svindelnummer

NORD: Et par fingernemme tricktyve snød en butiksindehaver i forbindelse med det klassiske ‘penge-frem-og-tilbage’ trick.

(Modelfoto: Politi.dk)
(Modelfoto: Politi.dk)

Nordsjællands Politi advarer mod tricktyve i området omkring Holte Midtpunkt.

Idag kl. 11.50 blev en butiksindehaver i forbindesle med køb af varer snydt af 2 engelsktalende personer.

Parret betalte med en 1000 kr. seddel men fortrød købet, idet parret påstod, at butiksindehaveren oplyste en forkert pris.

I forbindelse med tilbagebetaling og bytning af pengene blev butiksindehaveren snydt.

De 2 personer beskrives som:
A. Mand, østeuropæisk udseende, ca. 35 år, ca. 170 cm høj, bredskuldret, sort tilbagestrøget hår, iført sort læderjakke.
B. Kvinde, østeuropæisk udseende, ca. 35 år, ca. 165 cm høj, buttet, skulderlangt sort hår, iført lyseblå jakke/vest.