28 bærbare PC’ere stjålet

GRÆSTED: En langfingret tyveknægt har forsynet sig med ikke mindre end 28 bærbare PC’ere efter indbrud på Gribskolen.

(Modelfoto: Allan Andersen)
(Modelfoto: Allan Andersen)

Mandag morgen ved 9-tiden blev indbruddet opdaget, og tyven har formentlig været usædvanlig heldig med at undgå tyverialarmen.

De stjålne computere var blevet placeret i lokalet fredag, så de kunne stå klar mandag morgen til eleverne. Tyven slog til mellem kl. 16.30, søndag, og frem til mandag morgen kl. 09 hvor tyveriet blev opdaget.

Tyven har opbrudt en dør til lokalet, hvorefter de mange computere til en endnu ukendt værdi blev stjålet.