Kvinde blind efter julevold

Den 23-årige forsøgte at flygte, men det var nytteløst da en politihund kort efter snusede ham frem. (Arkivfoto: Allan Andersen)

HELSINGØR: 1.juledag blev en 34-årig mand anholdt for grov vold mod hans kæreste, som nu formentlig er blind efter hans vold.

Den 23-årige forsøgte at flygte, men det var nytteløst da en politihund kort efter snusede ham frem. (Arkivfoto: Allan Andersen)
(Arkivfoto: Allan Andersen)

Nordsjællands Politi fik anmeldelsen om den grove vold mod kvinden 1. juledag kl. 12.22 fra en bolig på Bragesvej.

Her opholdt den 34-årige mand sig i hans kærestes lejlighed, da noget gik grumme galt.

Kvinden var i forvejen blind på det ene øje og svagtseende på det andet, da den 34-årige mand af ukendte årsager prikkede eller slog hende i det seende øje.

En politipatrulje kom frem og fik anholdet den 34-årige voldsmand i lejligheden, mens en tilkaldt ambulance tog sig af den kvæstede kvinde.

Voldsofret blev med det samme kørt til Hillerød Hospital, og herfra straks videre til Glostrup øjenafdeling for nærmere undersøgelser og tilstand omkring hendes syn – det blev en nedslående melding som Nordsjællands Politi fik retur.

– Retursvar fra undersøgelserne på Glostrup Øjenafdeling.  Stor risiko for at forurettede bliver blind, oplyser Nordsjællands Politi i døgnrapporten.

Kvinden skulle dog gennem en operation i forsøget på at redde hendes syn – resultatet er endnu ukendt. Det vil tage op mod en måned før lægerne kan se om det er lykkedes at redde noget af kvindens i forvejen nedsatte syn.

Den anholdte voldsmand er ofrets kæreste, og er identisk med en 34-årig mand fra Helsingør, han er sigtet for vold efter straffelovens §245 og risikerer op mod otte års fængsel efter paragraffen.

Han er dog blevet løsladt efter endt afhøring.