Se hvad jeg har stemt ? knuzzz Emilie

Man må ikke sætte sit kryds, og så tage et billede af stemmesedlen. (Foto: Indenrigsministeriet)

DANMARK: Nu, hvor der stemmes om retsforbeholdet, så er der i sagens natur mange førstegangsvælgere. Det er unge, der lige er fyldt 18 år, og derfor ikke har deltaget ved det sidste valg til Folketinget. Det giver ekstra arbejde til de tilforordnede på valgstederne.

Man må ikke sætte sit kryds, og så tage et billede af stemmesedlen. (Foto: Indenrigsministeriet)
Man må ikke sætte sit kryds, og så tage et billede af stemmesedlen. (Foto: Indenrigsministeriet)

De unge førstegangsvælgere er meget aktive på de sociale medier i deres hverdag. Det kommer derfor også til udtryk, når der skal stemmes for første gang. At tage en selfie, hvor den udfyldte stemmeseddel vises frem til alle venner og veninder på In stagram eller Facebook, er derfor fristende at gøre.

Det skriver Ungunivers.dk i en pressemeddelelse.

Men det er ikke lovligt. Ifølge folketingsvalgloven paragraf 48, stk. 3 må ingen andre personer se, hvad andre personer har afgivet af stemmer. Derfor sammenfoldes afgivne stemmesedler, før stemmesedlerne lægges i de hermetisk lukkede bokse til stemmesedler.

Det betyder i praksis, at det ikke er i orden, at de unge via selfies deler deres afgivne stemmer visuelt via de sociale medier. De tilforordnede skal derfor være ekstra vågne og informative, idet man som vælger ikke bliver kropsvisiteret, før stemmen kan afgives.

– Vi ønsker ikke at indtage en forældrerolle overfor de unge, men vi vejleder gerne de unge i at få så let og god en hverdag som muligt. Derfor har vi også givet de unge et venligt hint om, at det ikke er i orden at tage selfies af den afkrydsede stemmeseddel, skriver Ole Holdgaard, fra ungdomswebsitet Ungunivers.dk

Ser man på udbredelsen af mobilte lefoner i Danmark, så viser tal fra Danmarks Statistik, at fra 2013 til 2014 steg udbredelsen med 16 procent, og når tallene for 2015 foreligger, så må det forventes at antallet af smartphones er steget endnu engang, idet ikke mindst de unge er storforbrugere af smartphones teknologien.

Til tallene for mobiltelefonernes udbredelse siger Ole Holdgaard: – Teknologien er der, og de unge skal blot kende til de få begrænsninger, der er for brugen heraf. Der er få steder i Danmark, hvor det enten er upassende af etiske årsager, eksempelvis ved begravelser, eller det decideret er ulovligt at bruge smartphones: Eksempelvis i stemmeboksen. Det er jeg overbevidst om, at de unge nok skal få lært, blot deres forældre er gode rollemodeller”.