En lettere kvæstet i trafikuheld

Kvindens bil endte i grøften efter påkørslen, og hun blev med ambulance kørt på hospitalet til kontrol. (Foto: Allan Andersen)

GILLELEJE: Søndag eftermiddag omkring kl. 14.40 stødte to biler sammen i krydset Græstedvejen – Parkvej i udkanten af Gilleleje.

Kvindens bil endte i grøften efter påkørslen, og hun blev med ambulance kørt på hospitalet til kontrol. (Foto: Allan Andersen)
Kvindens bil endte i grøften efter påkørslen, og hun blev med ambulance kørt på hospitalet til kontrol. (Foto: Allan Andersen)

Ulykken blev udløst da føreren af en kraftig Volvo firhjulstrækker overtrådte sin ubetingede vigepligt i krydset Parkvej – Græstedvejen, søndag eftermiddag.

En ældre kvinde kom ad Græstedvejen i retning mod græsted, og blev ramt på bagerste halvdel af førersiden. Kollisionen gjorde at kvinden mistede kontrollen, hendes bil snurrede rundt på vejbanen og røg ned i grøften i modsatte vejbane

Ambulance, Akutlæge og politi kom frem til uheldsstedet, hvor det viste sig at føreren af Volvo’en var uskadt, men den påkørte kvinde klagede over smerter i bla. ryggen efter den ublide medfart.

Ambulanceredderne fik kvinden stabiliseret på et spineboard, og hun blev herefter med lægestøtte kørt til behandling på Skadestuen på Hillerød Hospital.

Der er pt. ingen oplysninger om kvindens tilstand, men hun er formentlig ikke kommet noget alvorligt til ved uheldet.

Politiet fik optaget en rapport om uheldet, og føreren af Volvoen er blevet sigtet for overtrædelse af færdselsloven ved ikke at overholde sin ubetingede vigepligt.

Uheld - FU - 06032016 - Parkvej-kryds (9)
Den uheldige fører af Volvoen slap væsentligt heldigere fra uheldet, som sendte den lille personbil en tur i grøften. (Foto: Allan Andersen)
Uheld - FU - 06032016 - Parkvej-kryds (3)
Bilen blev afmærket, og ville blive afhentet af Falck senere – uheldigvis havde føreren taget nøglen med sig i ambulancen, så betjentene havde ingen mulighed for at lukke bilens vindue i snevejret. (Foto: Allan Andersen)