Satudarah rocker fundet død

Her afhentes liget af den 25-årige Satudarah rocker - to mænd er sigtet i sagen. (Foto: Local Eyes)

Københavns Vestegns Politi har i dag fundet et lig i området omkring Orchidevej i Albertslund. Der er tale om liget af en 25-årig mand, som politiet i forvejen efterforskede som forsvundet.

Her afhentes liget af den 25-årige Satudarah rocker - to mænd er sigtet i sagen. (Foto: Local Eyes)
Her afhentes liget af den 25-årige Satudarah rocker – to mænd er sigtet i sagen. (Foto: Local Eyes)

Fundet af den 25-årig er sket i sammenhæng med de ransagninger, som politiet i går gjorde i Ballerup og andre steder på Vestegnen. Den 25-årige sættes i forbindelse med rockergruppen Satudarah, og hans pårørende er underrettet.

Sagen efterforskes som drab
– Vi efterforsker sagen som drab og i den forbindelse søger vi vidner, der inden for den sidste uge, har set mistænkelig aktivitet i området omkring Orchidevej i Albertslund og omkring Hedeparken 179 i Ballerup, siger vicepolitiinspektør Charlotte Skovby.

Fængslet i fire uger
I forlængelse af politiets aktion i går i Ballerup blev to personer anholdt natten til i dag. De er her til formiddag blevet fremstillet bag dobbeltlukkede døre i Retten i Glostrup og de er blevet fængslet i fire uger.

På grund af de dobbeltlukkede døre er politiet afskåret fra at oplyse hvad de to mænd er sigtet for og på hvilket grundlag de er blevet varetægtsfængslet.

Ifølge politiets efterforskning er der i sagen tale om drab, frihedsberøvelse og mishandling, men af hensyn til sagens efterforskning er det ikke muligt for Københavns Vestegns Politi at komme med flere detaljer på nuværende tidspunkt.

Har du oplysninger til sagen? Kontakt politiet på 1-1-4