Klovne-dumhederne fortsætter

(Foto: Local Eyes)

ØLSTYKKE/HUNDESTED: Onsdag aften fik politiet igen flere anmeldelser om personer som forsøger at forskrække folk, udklædt som klovne.

(Foto: Local Eyes)
(Foto: Local Eyes)

Første anmeldelse kom fra Ølstykke, hvor en klovn var set på en legeplads på Hagbardsvej. Anmeldelsen skete kl. 19.41, men klovnen var set lidt tidligere på aftenen.

Ofter for dumhederne var en 12 årig pige som var blevet meget skræmt af en ca. 190 cm høj mand med klovnemaske og sort tøj, der sprang frem foran hende med en baseballbat.

Fra Hundested indløb der kl. 22.55 en anmeldelse fra en 16-årig dreng fra Skævinge.

Han havde kort forinden hentet noget i en bil på p-plads ved Storebjerg Skole på Nørregade. Pludseligt havde der stået en person foran ham iført klovnemaske, grøn hættetrøje og jeans.

Klovnen havde skulet skævt til ham, hvorfor den 16-årige dreng var blevet bange og var løbet væk fra stedet.