Narkobilist kørte uden kørekort

(Foto: Nordsjællands Politi)

SLANGERUP: Onsdag aften fik en patrulje sat en stopper for en narkopåvirket bilist uden kørekort.

(Modelfoto: Nordsjællands Politi)

Onsdag aften kl. 23.55 standsede en patruljevogn en personbil på Københavnsvej i en rutinekontrol.

Det skulle vise sig at der var en hel del galt hos den narkopåvirkede fører af personbilen.

Føreren var identisk med en 25-årig mand fra Ølstykke, han blev først sigtet for kørsel uden førerret idet han var frakendt kørekortet.

Han blev derefter narkometertestet, hvilket endte med et positivt udslag på mindst et narkotisk stof, hvorefter han blev anholdt og taget med til blodprøveudtagning.

Han blev også sigtet for at være i besiddelse af narko, da han under sikkerhedsvisitationen fik vendt sine lommer.