Ophidset 20-årig truede betjente

(Foto: Allan Andersen)

SLAGELSE: Lørdag klokken 2.40 var politiet på Gl. Torv i Slagelse, hvor der havde været noget uro.

(Modelfoto: Allan Andersen)

En 20-årig mand optrådte noget aggressivt, og da politibetjentene henvendte sig til ham, ville han ikke oplyse navn og fødselsdato, og han forsøgte at stikke af.

Det lykkedes dog ikke, og da betjentene slog en klo i ham, skældte han højlydt ud og var mildt sagt utilfreds.

Derfor blev han anholdt og sigtet for overtrædelse af både ordensbekendtgørelsen og retsplejeloven, og den 20-årige blev kørt til politistationen i Næstved.

Undervejs truede han en betjent med, at han ville stikke ham ned, og derfor blev den 20-årige også sigtet for trusler mod politiet. Han blev løsladt igen lørdag morgen klokken 8.26.