18-årig kørte 97 km/t i 50-zone

48 bilister røg i fælden, og heraf fik 44 klip i kørekortet på Helsingør Motorvejen.

SØLLINGE: En 18-årig bilist skal nu op til en ny køreprøve, efter han tydeligvis ikke havde hørt efter omkring fartgrænserne i bymæssig bebyggelse. En 54-årig bilist havde også en tung fod med 83 km/t.

11 bilister røg i fælden, og samtlige fik klip i kørekortet på Sdr. Højrupvejen, tirsdag morgen. (Arkivfoto: Allan Andersen)

En fartkontrol på Sdr. Højrupvejen i Søllinge blev en dyr en af slagsen for flere bilister, skriver Fyens.dk

Ikke mindre end 11 bilister brød tirsdag morgen fartgrænsen så markant at de får en hilsen fra Fyns Politi, og dagens absolutte højdespringer var en blot 18-årig bilist som tydeligvis ikke havde hørt efter i teoritimerne, idet han kørte 97 km/t i 50-zonen.

Det betyder at den 18-årige bilist havde overskredet fartgrænsen med mere end 60%, dvs. over 80 km/t i 50-zonen, og derved bliver pålagt et kørselsforbud. Blot tre km/t mere og overskridelsen havde været 100% og betydet en ubetinget frakendelse af kørekortet.

Kørselsforbudet gælder indtil den 18-årige bilist har gennemgået særlig køreundervisning på mindst 8 teorilektioner og 8 kørelektioner hos en godkendt kørelærer.

Dertil kommer også en bøde på ialt 5.500 kroner for den høje fart.

54-årig kørte 83 km/t
Det var dog ikke kun ungdommen som havde en tung fod på speederen, det beviste en 54-årig mand idet han blev snuppet med  83 km/t og derved udløste en bøde på 2500,- kroner + et tillæg på 1000,- kroner.

Udover sin bøde får den 54-årige bilist også et klip i kørekortet.

Ialt 11 bilister blev snuppet i kontrollen med hastigheder mellem 66 km/t og de famøse 97 km/t, og alle 11 får et klip i kørekortet da hastigheden var overskredet med 30%. I en 50-zone udløses klippet ved en hastighed over 65 km/t.