19-årig stukket med kniv

(Arkivfoto: Allan Andersen)

KOKKEDAL: Natten til lørdag blev der slået alarm til 1-1-2, idet en 19-årig mand var såret af knivstik på Kokkedal Station.

(Arkivfoto: Allan Andersen)

Alarmen indløb til alarmcentralen kl. 03.40 fra Kokkedal Station, og opkaldet gik på at en 19-årig mand var blevet stukket med en kniv i låret.

Politi og ambulance kørte ud til stedet hvor den sårede unge mand befandt sig, men der opstod under afhøringerne tvivl om hvorvidt overfaldet var sket i København eller i Kokkedal.

Efter nærmere undersøgelser viste det sig at gerningsstedet reelt var i Kokkedal.

Den sårede unge mand blev kørt til behandling på Hillerød Hospital, og har ikke været i livsfare.

Sagen efterforskes nu videre af Nordsjællands Politi, og der er angiveligt endnu ikke foretaget anholdelser i sagen.