20-årig død efter overfald

(Foto: Local Eyes)

SKAGEN: Den 20-årige mand fra Skagen, der mandag aften, den 16. januar 1017, blev udsat for et alvorligt overfald, døde onsdag aften.

(Foto: Local Eyes)

”Vi modtog meddelelsen fra Sygehuset om, at den 20-årige mand var afgået ved døden kl. 21.27 som følge af de kvæstelser, han pådrog sig,” siger vicepolitiinspektør Frank Olsen fra Nordjyllands Politi.

Det giver anledning til, forklarer vicepolitiinspektøren, at politiet justerer i sigtelsen af de 3 mænd, der er varetægtsfængslet i sagen, og også for den 4. mand, som fik anholdelsen opretholdt i 3 x 24 timer.

”Vi har i dag ændret sigtelsen, så mændene nu er sigtet for drab og ikke som før drabsforsøg,” siger Frank Olsen.

Efterforskningen fortsætter som hidtil på fuldt tryk, og Nordjyllands Politi har pt. ikke yderligere kommentarer til sagen.

De pårørende til den afdøde mand er underrettet.