21-årig fik forvaring for drabsforsøg

(Modelfoto: Allan Andersen)

HELSINGØR: Retten i Helsingør har fredag idømt en 21-årig mand en af landets absolut hårdeste straffe for drabsforsøg på sin 53-årige kæreste – tidsubestemt forvaring.

(Modelfoto: Allan Andersen)

Det var et enigt nævningeting som kom frem til at den 21-årige mand er så farlig for sine omgivelser, at en almindelig fængselsstraf ikke var en mulighed og idømte ham tidsubestemt forvaring.

Den 21-årige havde flere tidligere domme for grov vold og voldtægt, hvilket havde betydning for forvaringsdommen som kun bruges få gange om året i Danmark.

Den 21-årige er dømt for d. 9. maj 2016 at have udsat en 53-årig kvinde for et drabsforsøg. På gerningstidspunktet var den 21-årige mand kæreste med den 53-årige kvinde.

Den 21-årige tog ad flere omgang kvælertag på den 53-årige kvinde, som blev bevidstløs ad flere omgange under drabsforsøget som fandt sted inde i en varebil på en P-plads ved Vejenbrødvej i Nivå, udover kvælertag forsøgte han at binde kvinden og pressede bla. et sæt arbejdshandsker ned i kvindens hals.

Udover kvælertag så havde den 21-årige slået kvinden flere gange med en sko, trampet og sparket hende flere gange i hovedet og på kroppen.

Retslægelige erklæringer har fastslået, at den 21-årige mand er farlig for sine omgivelser, og retten mente at manden havde haft forsæt til at dræbe den 53-årige.

Den 21-årige mand havde allerede i 2015 fået en fængselsdom for vold mod den 53-årige kvinde, ligesom han i oktober 2016 fik 2½ års fængsel i Østre Landsret for vold, og for at have voldtaget en anden ekskæreste analt.

Den 21-årige er fortsat beskyttet af navneforbud, da han udbad sig 14 dages betænkningstid vedrørende en mulig anke af straffen.