23-årig fængslet i drabssag

AARHUS: Østjyllands politi fremstillede lørdag formiddag kl. 10.30 en 23-årig mand i et lukket grundlovsforhør. Han sigtes i drabssagen fra Ryhavevej, hvor en 27-årig mand blev stukket ihjel.

Grundlovsforhøret foregik bag lukkede døre ved retten i Aarhus, men Østjyllands Politi oplyser at den fremstillede 23-årige mand er sigtet for sammen med flere andre gerningsmænd d. 18. januar 2017 at have begået drab på Ryhavevej i Hasle, Aarhus.

Østjyllands Politi oplyser at den 23-årige mand er blevet varetægtsfængslet frem til d. 10. februar, og har pt. ikke yderligere kommentarer til sagen på nuværende tidspunkt.