23-årig kvinde var dårlig til at bakke

(Modelfoto: Allan Andersen)

HELSINGØR: Onsdag eftermiddag var en 23-årig kvinde rigtig dårlig til at bakke – og det var der en god forklaring på.

(Modelfoto: Allan Andersen)

Onsdag eftermiddag kl. 15.39 anmeldtes et mindre færdselsuheld på en parkeringsplads på Pontoppidansvej.

En 23-årig kvinde forsøgte at bakke med sin bil på p-pladsen, hvorunder hun påkørte to parkerede biler. Efter at have bulet de to biler kørte hun bare fra stedet.

Ved hjælp fra flere vidner fandt en patrulje hurtigt frem til den kvindelige flugtbilist på hendes bopæl, hvor hun blev sigtet for uheldet og for ikke at give sig til kende overfor de andre parter efter uheldet.

En mulig årsag til uheldet under bakning med personbilen, kunne ligge i at den 23-årige kvinde ikke har noget kørekort.

Hun blev derfor også sigtet for kørsel uden førerret.